Her kan du undersøge om dit hus har behov for efterisolering.

Du sparer penge. Dit hus bliver mere værd og mere komfortabelt at opholde sig i. Og du skåner miljøet. Her får du god besked om, hvor det kan betale sig at efterisolere, hvor meget du skal efterisolere med, og hvordan arbejdet udføres helt korrekt.

Med den rette mængde isolering kan du spare rigtig mange penge på varmeregningen. Men det er vigtigt, at du først finder den rigtige balance mellem investering og årlig besparelse. De første 50 mmisolering vil altid give den største besparelse. De næste 50 mmnoget mindre osv. 

Desuden findes der en øvre grænse for, hvor tykt lag isolering det kan betale sig at lægge. 

Start med loftet 
Begynd med at lave en samlet plan over boligens efterisoleringsopgaver. Find ud af, hvor det kan betale sig at sætte ind med efterisolering. 

Med et samlet overblik over opgaverne kan du så overveje, om alle arbejder skal udføres på én gang. Eller om planen skal løbe over længere tid, måske flere år, så der også er plads til fritid. 

Kig først på loftet – varmen stiger til vejrs, og der siver cirka 15 procent mere varme ud gennem et loft end gennem en væg, selv om de er isoleret med samme isoleringstykkelse. 

Det er relativt nemt og billigt at udføre. Og besparelsen på varmeregningen er stor. 

Pas på forsikringen

Du bør altid orientere dit forsikringsselskab om forestående efterisoleringsarbejder. Send skitser og beskrivelser af de metoder, du vil anvende. Og bed så forsikringsselskabet om en skriftlig godkendelse af metoderne. Kun på den måde kan du sikre dig, at forsikringsselskabet dækker eventuelle skader – uden en masse bøvl og ballade. 

10 indsatsområder
På ovenstående tegning har vi valgt 10 indsatsområder, som vi gennemgår i det efterfølgende.

1.

Isolering af skunkrum - lodret. Huse, der er bygget før oliekrisen, har ofte en sparsom og sløset udført isolering og en dårlig udført dampspærre. Det gælder ikke mindst i skunkrum op mod skunkvæggene. Resultatet er, at der slippes en masse kulde ind i huset, og den fordeler sig til både stue og første sal. 

Genkender du problematikken, er der kun én rigtig løsning: Fjern al eksisterende isolering og start forfra. Luk hullerne mellem bjælkerne (A) med pladestykker (C). Monter en ny tæt dampspærre (B) på skunkvæg og oven på loftet til stueetagen. Skru så planker (D) eller tykke brædder uden på skunkstolperne – bredden vælges, så der er plads til den ønskede isoleringstykkelse. 

Mellem plankerne monteres isolering i to lag (E). Fasthold isoleringen med 2 mm galvaniseret jerntråd, der bankes på plankerne medkramper eller kraftige hæfteklammer

På gulvet i skunken (F) lægges første lag isolering (E) til overkant af bjælkerne (A). Sæt et vindbræt (H) af fx krydsfinér op ved taget. Her skal være mindst 5 centimeters afstand fra brættet til tagbeklædningen. Andet lag isolering (G) kan nu lægges ud over bjælkerne. 

Så er kulden fra skunken fjernet. Men rørene (J) til radiatorerne er kommet ud i kulden. Før dit isoleringsarbejde sivede der varme ud i skunkrummet, så rørene blev holdt frostfri. Det er slut nu. Lukker du helt for en radiator, vil vandet i rørene stå stille og fryse til is. 

Derfor: Luk aldrig helt ned for en radiator i den hårdeste vinter – lad den stå med bare lidt varme på. En rørisolering kan ikke holde på varmen, når radiatoren er lukket – kun forsinke afkølingen.

2.

Isolering af det flade tag - udefra. Det er oplagt at udføre den udvendige efterisolering, når den eksisterende papbelægning alligevel skal repareres eller skiftes. Er taget vandret, eller har det et meget lille fald, kan du benytte lejligheden til at give det nye tag et fald på minimum 2,5 cmpr. meter. 

Start med at fjerne den eksisterende tagpap. Bræk også træunderlaget af spærene (A). Let så på den eksisterende isolering (B) og kontroller, at dampspærren er helt tæt. Er den ikke det, lægges en ny dampspærre oven på loftsbeklædningens overside. 

Brede stykker tømmer »flækkes« til kileskårne planker (C) med en rundsav. Plankerne skrues oven på »spærene « – så er der etableret fald mod tagrende, og der er plads til efterisoleringen. 

Det eksisterende sternbræt (D) skiftes ud med et højere. Eller det forhøjes med et bræt (E), så det stikker mindst10 cm op over planken (C). Læg den nye isolering (F) ud og husk, at der skal være5 cm ventileret hulrum over isoleringen. Afslut langs kanten med et vindbræt (G). Søm et træunderlag (H) af fx brædder eller krydsfiner fast på plankerne og læg ny tagpapdækning (J) oven- på. Med inddækningsprofiler (K) lukkes overkanten af sternbrættet mod tagpappen.

3.

Isolering af loftet - nedefra. Før du når for langt med planerne, skal du måle højden fra gulv til loft i rummene. Rumhøjden skal stadig være 230 cmunder det nye, forsænkede loft. 

Dette gælder for parcelhuse – i lejligheder kræves som regel større loftshøjde. 

Husk, at der skal være plads til både efterisolering og en ny loftsbeklædning, der kan være af gipsplader eller profilbrædder. 

Findes der en tæt dampspærre under den eksisterende loftsbeklædning, må tykkelsen af den nye isolering højst være halvdelen af det lag isolering, der ligger over det gamle, oprindelige loft. Isolering af loftet – nedefra Og du behøver ikke montere en ny dampspærre (D).
 
Vil du efterisolere med en større tykkelse, er du nødt til at perforere den eksisterende dampspærre ved at bore en masse huller op gennem loftet og gennem dampspærren. 

Med lange skruer eller vinkelbeslag monteres et lægteskelet (A) på loftet (B). Højden af skelettet skal svare til den ønskede isoleringstykkelse. Er der højt til loftet, kan du forsænke loftet yderligere. 

Placer isoleringen (C) mellem lægterne. Fasthold den eventuelt med søm, der slås skråt i – eller med jerntråd, der trækkes frem og tilbage og fastgøres til træskelettet med hæfteklammer. Dampspærren (D) sættes under lægteskelettet – lad den hænge mindst5 cm ned ad væggen. Den nye loftsbeklædning (E) monteres derefter på lægterne. Sæt skumtætningslister på skyggenotlisterne (F) og stift dem på loftet. Dampspærren skal trykkes ind mod væggen. Men en hobbykniv kan du så skære den overflødige dampspærre af langs listerne.

4.

Isolering af skunkrum - på skrå. Den korteste vej mellem to punkter er som bekendt den lige vej. Derfor er det bedst at isolere skunkrummet i lige linie fra skråvæg og ned til muren. Desuden er der endnu to fordele ved denne metode. Du kan komme til at etablere en helt tæt dampspærre. Og rørene til radiatorerne kommer ind i varmen – der er ingen risiko for frostsprængning. 

Det er en forudsætning for denne metode, at du kan komme til at fjerne tagbeklædningen ud for skunken, mens arbejdet står på. 

Skru lægter eller brædder (B) under de skrå spær med cirka 40 centimeters afstand. Den eksisterende isolering (C) skæres bort fra de nederste 15 cm af skråvæggen. 

En 3,2 mm masonitplade (D) skæres til mellem spærene og stiftes på lægter og kanten af skråvæggen. 

En ny dampspærre (E) monteres på masonitpladerne, idet der tætnes godt rundt langs kanterne. Første lag isolering (F) skal have en tykkelse svarende til den eksisterende isolering (C) på skråvæggen. Andet lag (G) skal holde en afstand på 5 cm fra undersiden af tagbeklædningen. Til sidst sættes tagbeklædningen på igen. 

Betingelsen for, at denne metode kan bruges, er, at tykkelsen på den gamle isolering ved skunkvæg og loft (H) ikke overstiger halvdelen af det nye lag isolering (F og G).

5.

Udvendig isolering af ydervæggen. Generelt er udvendig efterisolering af husets ydervægge dyrere end indvendig efterisolering. Til gengæld har den to væsentlige fordele. For det første kan arbejdet udføres uden at gribe forstyrrende ind i husets »rytme«. For det andet er udvendig efterisolering mest effektiv – huset dækkes jo helt af isolering, derfor er der ingen kuldebroer. Er den eksisterende ydervæg i dårlig stand, får du en tredje fordel. Væggen bliver pakket ind, så du undgår frostsprængninger. 

Til gengæld vil udvendige efterisolering ændre facadens udseende totalt. Tagudhænget bliver mindre, og vinduerne kommer til at ligge dybere. Strengt taget kræver alle ændringer af husets udseende en tilladelse fra byggemyndighederne. Kontakt derfor din lokale byggemyndighed, inden du starter. 

Den viste efterisolering, afsluttet med lodrette brædder, er en nem metode. Start med at skrue vandrette lægter (A) på væggen. »Dybden« skal svare til den ønskede isole- Udvendig isolering af ydervæggen ringstykkelse. Trykimprægnerede lægter (B) monteres på soklen. De trækkes mindst 1 cm ind fra det øvrige lægteskelet, som afsluttes mindst ét spadestik (30 cm) under terræn. Fyld op med isolering (C) mellem lægterne. 

Skru vandfaste plader, fx eternit (D) på soklens lægteskelet. Det øvrige lægteskelet forsynes med en vindspærre (E). Det kan eksempelvis være en speciel 9 mm gipskartonplade, der er imprægneret mod fugt. Den skrues fast på lægterne. Skru 25 x 50 mm afstandslister (F) fast gennem vindspærre og ind i lægterne. Og slut af med en lodret bræddebeklædning (G), der skrues eller sømmes på afstandslisterne – her vist som »et på to brædder«. 

De »professionelle« har andre måder at udføre udvendig efterisolering på – med garanti på arbejdet. Den mest anvendte består i at skrue stive mineraluldsplader på facaden. Udenpå lægges et fint armeringsnet i en specialpuds. Yderst afsluttes med fx en indfarvet specialpuds.

6.

Isolering af skråvæg og hanebåndsloft. Skråvæggene kan efterisoleres på to måder: Udefra og indefra. Og de to måder kan godt kombineres. 

Hvis du ikke ligefrem fjerner tagbeklædningen, skal isolering udefra ske oppe fra hanebåndsloftet. Her gælder det om at få placeret den nye isolering (A) uden på den eksisterende isolering (B), hvis der altså findes en isolering i forvejen. 

Isoleringsmåtterne skubbes ned over den eksisterende isolering, så de slutter rimelig tæt til spærene. Det er en svær opgave – ofte med mange forhindringer. Her er en 3,2 mm tyk masonitplade en stor hjælp. Skær pladen til, så den er et par centimeter smallere end spærafstanden. Fra hanebåndsloftet stikkes den ned mellem spærene – uden på den eksisterende isolering. Husk at vende den glatte side opad. 

Med en kost eller rive kan du nu skubbe en isoleringsmåtte på plads ad gangen. 

Når hele spærmellemrummet er fyldt op, trækkes masonitpladen op igen. Men husk, at der skal være mindst 5 centimeters afstand fra isolering til undersiden af tagbeklædningen. Mellemrummet skal ventilere ydersiden af isoleringen. 

Indvendig isolering (C) af skråvæggen er identisk med den metode, der er beskrevet under »Isolering af loftet – nedefra«. 

Også her gælder reglen om, at hvis der findes en dampspærre under den eksisterende vægbeklædning, må tykkelsen af den indvendige isolering maksimalt være halvdelen af tykkelsen af den udvendige isolering. 

Metoden fra »Isolering af loft med gitterspær – oppefra « kan anvendes ved isolering af hanebåndsloftet (D).

7.

Isolering af loft med gitterspær - oppefra. Er der plads nok, kan du isolere et helt gitterspærloft på kun én dag. Men det kræver, at der er let adgang til loftet, og hældningen ikke er meget »flad« – sidstnævnte problem giver nemlig en del kravlearbejde i siderne. 

Allerførst skal du undersøge, om der skal monteres en ny dampspærre på loftet, inden det bliver isoleret. Består den eksisterende loftsbeklædning (A) i rummet nedenunder af puds på rørvæv, er det i sig selv tilstrækkeligt som »dampspærre«. 

Består loftsbeklædningen Isolering af loft med gitterspær – oppefra derimod af profilbrædder eller plader, skal loftet som hovedregel være forsynet med en helt tæt dampspærre. 

Løft derfor den eksisterende isolering op og check, at den eksisterende dampspærre er uden huller og slutter tæt til vægge og lignende. Eventuelle huller og sprækker langs med vægge skal lappes omhyggeligt med speciel dampspærretape. 

Er der ingen dampspærre, eller er den eksisterende meget utæt, skal du placere den nye dampspærre (B) oven på loftsbeklædningen.
 
Buk den cirka 5 cm op ad spærene og klem den fast med påstiftede lister – eller brug dampspærretape. 

Er der kun enkelte huller i den eksisterende isolering (C), kan du fylde dem ud med tilskårne stykker af mineraluld. Er isoleringslaget meget ujævnt, kan det betale sig at fylde granulat ud over fladen. Du kan endda overveje at fylde granulat helt op til overkant spærfod (H). 

Ellers skal du lægge første nye lag isolering (D) op til overkant spærfod. Dernæst lægges isoleringen (E) ud i den ønskede tykkelse – hen over spærfoden. 

Ude ved tagfladen placeres et såkaldt vindbræt (F) – brug en træfiberplade eller krydsfinér. Det vil forhindre vinden i at blæse ind under isoleringen. 

Fra vindbrættet skal der være mindst5 centimeters afstand til underkanten af tagbeklædningen (G). Derved sikrer du, at tagrummet over isoleringen bliver tilstrækkeligt ventileret.

8.

Isolering under ny gangbro på loftet. Den gamle gangbro (A) består som oftest af nogle brædder, der er sømmet på spærfoden (B). I visse tilfælde indgår gangbroen i husets stabiliserende system. Derfor må du ikke uden videre fjerne den. 

Første lag isolering (C) eller granulat fyldes op til undersiden af gangbroen. 

Oven på den gamle gangbro kan du nu lægge specielle gangbro-isoleringsplader direkte på. De er forsynet med en hård overside, du kan gå på. Eller du kan lave en ny forhøjet gangbro (D) – monter først plankestykker (E) med skråsøm eller skruer ned i eksisterende gangbro og tagfod. Placer isolering (F) mellem plankestykkerne og søm eller skru nye gangbrædder på plankestykkerne.

9.

Isolering af gulv med krybekælder under. Fodkulde er et sikkert tegn på en mangelfuld isolering af gulvet mod krybekælderen. 

Prøv at lægge et termometer på gulvet midt i rummet på en blæsende vinterdag. Hvis temperaturen er mere end 3-4 grader under rumtemperaturen, bør du forbedre isolering og tæthed. 

I de fleste krybekældre er der tilstrækkelig højde til, at du kan isolere gulvet nedefra. Det er et beskidt og støvet arbejde, men det kan betale sig. Start med at checke, om der findes en dampspærre under gulvbelægningen (A). Den skal være uden huller, og den skal slutte tæt til væggene. Er der ingen dampspærre, må du fjerne eksisterende isolering og lignende mellem bjælkerne (C). En ny dampspærre (B) monteres og bukkes mindst 5 cm ned ad bjælker (C) og vægge. Tæthed mod væggen sikres ved at trykke dampspærren mod en pølse af fugemasse, der påføres væggen.
 
Med vinkelbeslag fastgøres brædder (E) under bjælkerne – på tværs. Det kan fx være 25 x 100 mm brædder, alt efter hvor meget isolering der skal være totalt. 

Skub isolering (D) op mellem bjælkerne. Monter også isolering (F) mellem brædderne. Den fastholdes med 2 mm galvaniseret jerntråd, der fastgøres til brædderne med kramper eller kraftige hæfteklammer. Den nye isolering må endelig ikke dække for ventilationsåbningerne (G). Hel eller delvis lukning af ventilationsåbningerne kan resultere i råd- og svampeskader. Og så dækker forsikringen ikke. 

Er der ikke højde til at udføre efterisoleringen fra krybekælderen, er der to muligheder. Den ene er at lade et firma stå for indblæsning af grov mineraluldsgranulat i hele hulrummet. Ved denne metode får du ikke checket en eksisterende dampspærre og heller ikke sat en ny på. 

Den anden mulighed er at udføre efterisoleringen fra rummet. Det er en lidt besværlig metode. Til gengæld kan du udføre alle detaljer omhyggeligt. Først fjernes alle fodpaneler. Derefter gulvbrædderne – slå dykkerne ned gennem gulvbrædderne og ned i bjælkerne med en gennemslagsdyknagle. Læg brædderne til side og udfør efterisoleringen som vist på tegningen.
 
Dampspærren kan lægges i hele baner oven på bjælkerne og bukkes op ad væggen i stedet. Slut af med at montere gulvbrædder og fodpaneler.

10.

Isolering af ydervæggen - indvendigt. Er ydervæggen ikke hulmursisoleret, bør du straks få det gjort af et autoriseret indblæsningsfirma. Er hulmursisoleringen ikke tilstrækkelig, eller er muren massiv, bør du efterisolere muren udvendig eller indvendig. 

Ved indvendig efterisolering skal du først sikre dig, at muren kan tåle forandringen – den kommer jo ud på den kolde side af isoleringen. 

Indvendig isolering tager plads fra rummet. Derfor er du nødt til at finde en rimelig balance mellem afgivet plads og isoleringstykkelse. 

Er der dampspærre i den eksisterende ydervæg, må du kun efterisolere med højst halvdelen af den eksisterende isoleringstykkelse. Ellers skal dampspærren fjernes. 

Start med at lægge en pølse fugemasse bag på lægter (A) og skru dem på gulv, vægge og loft. Afstanden fra væggen bestemmer tykkelsen af isoleringen. Monter så lodrette lægter (B) pr. 45 cm. De fastgøres til gulv- og loftlægter med »skrå skruer« eller vinkelbeslag. Er der plads, monteres første lag isolering (C) mellem væg og lægteskelet. Næste lag isolering (D) fylder ud i lægteskelettet. 

Sæt dampspærren (E) op. Og slut af med 90 cm brede gipskartonplader (F) i 13 mm’s tykkelse. Vælger du i stedet 120 cm brede plader, skal lægteafstanden være 40 cm eller 60 cm. 

I stedet for den viste metode kan du vælge at anvende færdige isoleringselementer. De er 60 cm brede og består yderst af en 13 mm gipskartonplade. Bag på pladen er klæbet op til 50 mm isolering. Klæberen mellem plade og isolering virker som dampspærre. Så du monterer altså plade, dampspærre og isolering i én arbejdsgang. 

Elementerne monteres på væggen med specielle, isolerede stolper.