Dette website opdateres ikke, idet helt ny website er under opbygning
This website is under new construction and will not be updated
Ni typiske problemer ved parcelhuse
Mange parcelhuse er desværre født med problemer i konstruktion og funktion, der giver boligejeren problemer over tid. Læs om parcelhusets børnesygdomme her.
1. De store vinduespartier er ofte en del af den bærende konstruktion, hvilket vanskeliggør udskiftning. Det kan dog afhjælpes ved at forstærke remmen og supplere med ekstra understøttelse af fx stål- eller træstolper.
Vær især opmærksom, hvis vinduernes rammer er kraftige, og tagremmen ligger direkte på oversiden af vinduerne (så der ikke er mur over vinduerne).
LÆS OGSÅ: Pas på: Parcelhuset kan tage skade, når du skifter vinduer
2. Kloakledninger under huset øger risikoen for vandskader og vanskeliggør reparationer. Afløb skal helst føres væk og løbe langs huset.
Med de stadig større regnmasser kan det betale sig at vedligeholde din kloak.
LÆS OGSÅ: Pas godt på din kloak
3. Asbest i taget skal ved udskiftning håndteres korrekt og forsigtigt, da asbesten ved bearbejdning frigiver fibre, der er farlige at indånde for mennesker.
Mange får ovenlysvinduer installeret i deres parcelhuse - især her skal du være opmærksom.
LÆS OGSÅ: Asbest i boliger
Når asbest skal fjernes, skal det behandles efter helt særlige regler, så det ikke skader din sundhed. Foto: Colourbox
4. Rumfordelingen i parcelhuse er tit små værelser og et lille, selvstændigt køkken. Læg evt. vægge ned ved ombygning, og skab åbne rum.
Undersøg dog altid, hvilke vægge der er bærende - ellers risikerer du, huset styrter sammen.
LÆS OGSÅ: Bærende vægge
5. Tagudhænget beskytter facaden, men stjæler dagslys til rummene. Optimér dagslysforhold ved at udvide vinduespartier eller alternativt minimere tagudhæng ved udskiftning af tag.
Hav det med i dine overvejelser, når du skal have nye vinduer.
LÆS OGSÅ: Køb og valg af nye vinduer
6. Kuldebroer kan især forekomme mellem overgangen mellem ydervægge og fundament, hvilket vil vise sig som en mørkfarvning af væggen. Især områder bag skabe og møbler uden fri luftpassage kan blive angrebet. På sigt kan kuldebroer give skimmelsvamp og en større varmeregning.
Isolér fx hulmuren og krybekælderen for at fjerne kuldebroer.
LÆS OGSÅ: Fjern husets kuldebroer
Termografering er et godt værktøj til at afsløre kuldebroer.
7. Lav rumhøjde og mørk pistolgang kan lysnes ved ombygning – lav lysskakter i loftet eller isæt tagvinduer ved loft til kip. Især sidstnævnte giver en markant forøgelse af boligens rummelighed, selv om det kræver en fagmand ind over.
LÆS OGSÅ: Loft til kip
8. Krybekælderen kan danne fugt i fundamentet, hvis ventilationsristene er tilstoppede. Sørg for, at krybekælderen er tør og ikke lugter af ’kælder’ ved at holde den ventilleret – husk især dette, hvis krybekælderen isoleres.
LÆS OGSÅ: Hold krybekælderen ventileret
9. Dampspærre er langt fra standard - og på niveau med nutidens krav - i de fleste parcelhuse. Hvis du skal efterisolere dit loft, og især med mere end 15 cm isolering, så sørg for at etablere en tæt dampspærre, så der ikke opstår fugt og potentielt skimmelsvamp i konstruktionen.
LÆS OGSÅ: Dampspærre