Dette website opdateres ikke, idet helt ny website er under opbygning

This website is under new construction and will not be updated

Borgmesteren

Om Energi2020 og Borgmesteraftalen med EU

Iver Enevoldsen, Borgmester

Jeg håber, at rigtig mange borgere og virksomheder vil tage godt imod den nye hjemmeside www.energi2020.dk. Den nye hjemmeside er i høj grad dynamisk og brugerdrevet. ”Grønt Vækstlaboratorium” er et kort på hjemmesiden, som skal fremvise alle små og store energiprojekter i vores kommune. På kortet kan den enkelte borger selv fremvise sit eget Energi2020 projekt. Det skal inspirere andre til at tænke innovativt og udvikle endnu flere nye projekter.

Tilsvarende kan virksomheder også fremvise deres projekter og kompetencer. Det er vores håb, at alt dette til sammen vil føre til vidensudvikling og erhvervsudvikling, og hjælpe os på vej mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi i år 2020

Velkommen til mulighedernes land, og rigtig god fornøjelse med den nye hjemmeside!

Historisk har Ringkøbing-Skjern området fundet sin energi i naturgivne ressourcer. Det gælder tørv, brunkul, træ, vandmøller og vindmøller. Den moderne vindmølle har sin vugge her. (Vestas A/S). Vindmølleproducenterne og de mange underleverandører har stor betydning for beskæftigelse og erhvervsudvikling lokalt, men også betydning globalt.

I vind, hav, sol og jord ligger enorme energipotentialer. Disse naturressourcer, befolkningens håndværksmæssige kompetencer inden for fiskeri, landbrug og metalproduktion - tilsammen med opfindsomhed, handlekraft og vilje er forudsætninger for projekt Energi2020.

Ildsjæle, borgere, virksomheder og lokal energiforening har gennem mere end 25 år sat vedvarende energi på dagsordenen.

Projekt Energi2020 har sit udspring lokalt og er stærkt lokalt forankret. Dialog og tværfagligt samarbejde er vigtige nøgleord. Projekt Energi2020 skal føre til selvforsyning, vidensudvikling og erhvervsudvikling.

Et enigt Byråd står bag projekt Energi2020, som skal gøre området 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020.

Via EU’s Covenant of Mayors eller på dansk Borgmesteraftalen ønsker vi i Ringkøbing-Skjern Kommune at vise både nationalt og internationalt, at vi lægger handling bag målene i Energi2020.Link til EU's Borgmesterpagt: Dokument med borgmesterens underskrift: Ringkøbing-Skjern Kommune, EU-CoMo.pdf

Nyheder

Nyt energiregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Potentiale for biogasproduktion i Ringkøbing-Skjer
40 ideer gør landbruget mere klimavenligt
1000 husstandsmøller fra Astrup til Sydkorea
Elbiler har mindre CO2-udledning end almindelige b