Af Jesper Pedersen 14. apr 2015 kl. 15:24

Efter at have været beskæftiget inden for energibranchen i Danmark i en årrække, bemærker man at de mange milliarder af kroner Danmark hvert år – 7,6 mia. kr. i 2015 – anvender til vedvarende energi, kunne anvendes betydeligt mere effektivt, og man for de penge, der forbruges, kunne opnå betydeligt mere.

Mange har en holdning til forskellige typer af VE, og hvorfor en specifik type VE er at foretrække frem for en anden, men sammenligning af forskellige typer af VE på baggrund af forventet teknologisk udvikling er som at sammenligne æbler og pærer.

I stedet bør man sammenligne enhedsomkostningerne for reduktion af CO2-emission med 1 ton – alternativt omkostningerne ved at producere 1 kWh elektricitet med VE.

I 2013 udarbejdede en tværministeriel gruppe et katalog over enhedsomkostningerne for reduktion af CO2-emission med forskellige virkemidler. I grafen nedenfor er udvalgt tallene for de mest anvendte VE indsatser og de indsatsområder, som er mest omtalte i den offentlige debat.

Grafen viser, at vindmøller på land er langt den billigste måde at nedbringe CO2-udslippet. Det koster 55 kr. pr. kg CO2 sammenlignet med f.eks. afgiftsfritagelse af elbiler, der koster hele 4.462 kr. pr. kg sparet CO2.

Så hvis man beslutter at købe en elbil for at reducere CO2-emissionen i stedet for at investere i en vindmølle, svarer de relative omkostninger for CO2-reduktion til at købe en liter mælk til 405 kr. pr. liter.

Ifølge Energinet.dk’s analyse vil der være en besparelse på 4,5 mia. kr. pr. år i 2030 ved at af at vælge landvindmøller frem for havvindmøller, og dette underbygger fordelene ved at fokusere ressourceforbruget i VE på udbygningen af de billigste energiformer, som f.eks. at flytte Krigers Flak havmølleparken på land. Foruden at være en samfundsmæssig billig løsning, giver det beboere i udkantsdanmark med usælgelige ejendomme mulighed for at få solgt deres ejendomme.

Det er en løsning, som er både økonomisk og socialt betydeligt bedre end de havvindmøller, som blev præsenteret som en billig løsning til ‘kun’ 77 øre/kWh – 235 pct. over gennemsnitsprisen for el i Jylland i 2014.

Uanset hvilke omkostningsreduktioner man opnår til havs, vil de, selv når man tager en forøget el produktion til havs i betragtning, forblive dyrere end vindmøller på land, fordi selve placeringen på havet medføre øgede omkostninger til infrastruktur, service, materiale og forarbejdning.

I udbudsrunden i 2014 for opsættelse af solcelleanlæg i Danmark indkom der ansøgninger til ti gange mere effekt, end det var planlagt at opsætte, hvorefter man ved lodtrækning udvalgte de projekter, som skulle have adgang til de meget attraktive støtteordninger.

Samme problematik forventes i år, hvor private kan sælge el til nettet til 102 øre/kWh – 345 pct. over markedsprisen for 2014. En auktionsmodel, hvor hver ansøger angiver den pris, de ønsker for at sætte et anlæg op, vil medføre en betydeligt lavere pris, som enten kan omsættes i lavere omkostninger eller mere VE.

Samme problemstilling gør sig gældende for opsætningen af vindmøller, med høje, garanterede priser, og hvor man med fordel kunne samle indkøbet af vindmøller på land i en enkelt rammeordre over en given periode på f.eks. fem år og derefter sætte al opsætning af vindmøller på land i Danmark i udbud med kun én vinder – med betydeligt lavere priser til følge.

Jesper Pedersen er cand.oecon.
Problemet med politisk bestemte priser er, foruden at de er høje, at de også er forkerte. Når politikerne beslutter, hvor meget der skal sættes op i Danmark af solceller og landvindmøller, træffer de beslutningerne uden at kende de korrekte lavere markedsbestemte priser, og derfor har de ikke truffet de samme beslutninger mht. VE-mix, som de ville, hvis de havde kendt de korrekte priser.

Investeringen i intelligente elmålere skulle retfærdiggøres ved at flytte forbrug til timer, hvor el fra VE er i overskud. Ifølge Energistyrelsens tal bruger en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn 6.300 kWh pr. år. Heraf går 20 pct. til vask, som er den del af forbruget, der kan flyttes i tid.

Ved at flytte forbruget i hverdagen fra tidsrummet 8-20 til efter kl. 24, hvor besparelsen er størst, og efterfølgende stå op og sætte tøjet til tørring, spares kun 31 øre/dag.

Investering i elbiler fremføres ofte som løsningen på, at VE produktion i nogle timer overstiger forbruget, da elbilers batterier kan optage denne overskudsenergi. I 2014 var der i Vestdanmark 46 timer (0,5 pct. af tiden – og færre på Sjælland), hvor prisen blev negativ, og 109 timer (1,2 pct. af tiden), hvor prisen var under 5 øre/kWh. Det betyder, at elbiler, som kun skulle køre på overskudsstrøm, kun ville kunne køre fra 1. til 2. januar.

I Danmark modtager kraftvarmeværker subsidier til el-produktion. Der ydes bl.a. ‘et tilskud på 7 øre pr. kWh til el producenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion eller ved affaldsbaseret kraft-varme-produktion’ og ‘Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker med en samlet kapacitet for el produktion på 25 MW eller derunder får tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen’ samt diverse andre støtteordninger for ikke-VE-elproduktion.

Støtten er fast 24 timer i døgnet uafhængigt af markedsprisen. En model hvor støtten bortfalder, når markedsprisen når under et givet niveau – f.eks negative priser – mod en højere pris i de resterende timer, ville løse problemet med negative elpriser i en overskuelig fremtid.

I 2012 blev private, som modtog tilskud til energispareprojekter, spurgt om støtten havde betydning for igangsættelsen, og 60 pct. svarede, at støtte ingen betydning havde. Efter at staten har støttet VE i mere end 30 år, er det på tide at vurdere, hvilke projekter der har en fremtid, og hvilke der er spild af ressourcer, så vi kan fokusere ressourcerne på projekter, der tjener et formål, og samtidig sikre, at indkøbet at VE foretages til de lavest mulige priser.

Kilder: Energinet.dk, Analyse af potentialet for landvind i Danmark i 2030, jan 2015.

Tværministeriel arbejdsgruppe: Virkemiddelkatalog – Potentialer og omkostninger for klimatiltag, august 2013.