Dette website opdateres ikke, idet helt ny website er under opbygning

This website is under new construction and will not be updated

Vi skal fortælle den gode historie

Den grønne energi kan give et turistboom i Vestjylland - men hvordan skal det gøres.

Søren Hermansen, Samsø Energiakademi kunne fortælle om Samsø’s succes med at tiltrække mange gæster ved at fortælle de gode historier. Arkivfoto.

LEMVIG: Vestjylland kan noget helt specielt med grøn og alternativ energi. Mange ­ ikke mindst udlændinge ­ er meget interesseret i det, og en del kommer allerede for at på for eksempel biogasanlæg og prøvestationer for vindmøller ved Høvsøre. Også i Ringkøbing­Skjern kommune kommer der en del for at se på, hvad man kan her for at blive 100 procent selvforsynende med energi.

Problemet er, at de to vestjyske kommuner får for lidt turisme og omsætning ud af disse besøgende, som er dem, der lægger mange penge. Kan energien bruges til at styrke turismen?

Startskud

Det var en gruppe af interesserede inden for turismen og energi fra de to kommuner samlet til en workshop i Tangsø Centret. Og denne workshop bliver måske startskuddet til et projekt. I hvert tilfælde konkluderede udviklingschef ved Lemvig Kommune, Anders Holm, at man har et grundlag for at undersøge videre, og at man sikkert ville indkalde gruppen igen senere for at arbejde videre med planerne.

Til workshoppen var en række indlæg. Lars Albæk Kristensen fra Lemvig Biogasanlæg fortalte om de mange udenlandske gæster, man har.

”Vi bruger megen tid på det. Men vi kan ikke arrangere fly og overnatning. Det er op til andre, og vi må konstatere, at udenlandske grupper ikke overnatter her. Det gør de i Herning og Aarhus, hvor arrangøren af rejsen holder til, ” sagde Lars Kristensen.

Han har en hjemmeside med 27 sprog, som henviser til Lemvig Turistbureau, hvis man også vil være turist i området. Problemet er blot, at det er en gammel aftale, og at der i dag ikke sker noget, når en gæst bliver klikket videre hertil.

Henning Donslund fra Energisekretariatet i Ringkøbing­Skjern Kommune fortalte om de oplevelser, man her har med energiturister, og hvor problemet er, at der ikke er timer til at arrangere sådanne besøg.

For lang til Vestjylland

På landsplan er det State of Green, der står for sådanne besøg for politikere, erhvervsfolk, studerende, med mere.

Direktør Finn Mortensen kunne fortælle, at tiden ofte gjorde det umuligt at tage disse gæster med til det vestjyske, fordi de er i Danmark så kort tid.

Endelig kunne direktør Søren Hermansen fra Samsø Energiakademi fortælle om den store succes, man har på øen med at blive omtalt og tiltrække energiturister fra hele kloden.

Fra ham var der gode råd til vestjyderne, da han er sikker på, man har de gode historier at fortælle.

”Sørg for at de gode historier bliver fortalt på den rigtige måde. Folk vil opleve meget andet end at se på selve det fysiske projekt. De vil møde lokalbefolkningen og have en god oplevelse. De vil smage på maden, se hvordan man bor og meget mere. Pas på at historierne ikke bliver for omfattende, ” sagde han.

På workshoppen kom en lang række idéer og tanker frem. Mange forslag gik på at supplere energioplevelsen med noget andet lokalt og kulturelt.

”Vi skal fortælle om noget, som andre steder ikke kan fortælle. Og det er ikke nok, vi selv er klar over, der er gode historier, vi skal gøre andre opmærksomme på vore historier, ” sagde byråds­medlem Gunnar Lisby Kjær, som er byrådets repræsentant i turistforeningen.

Der var overordnede idéer, som der er ”guld i skidtet” til at fortælle om de mange måder man genanvender affald på. Genbrug er en god historie. Man omdanner kloakslam til energi på biogas. Hvordan startede vindmølle eventyret? Osv.

Og det blev slået fast, at mange udenlandske politikere og planlæggere er meget interesserede i, hvordan vi i Danmark har vundet accept i befolkningen til at gå ind i grøn energi.

Overordnet brand

”Formelen må være, vi finder et overordnet tema, og så skal der være en række underhistorier, som turister kan melde sig ind på efter interesse, ” konkluderede Anders Holm.

Udfordringen er at finde det korrekte brand, og så skal man finde de personer og den organisation, der som Anders Holm udtrykte det ”har hånden på kogepladen” og vil give det en chance.

På Samsø er det ikke kommunalt.

”Vi har med vilje en armslængde afstand til kommunen. Vi samarbejder selvfølgelig, men vi er vor egen orga­nisation. Det kan lade sig gøre, når deltagerne ser egen fordel i at være med, ” sagde Søren Hermansen fra Samsø.

Et nøgleord er frivillige til at vise rundt, og det kan være et problem, man slider disse frivillige op.

”Der skal være mange at trække på, så man kan melde fra, når man ikke kan eller gider, ” lød rådet fra Samsø.

Nyheder

Nyt energiregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune
Potentiale for biogasproduktion i Ringkøbing-Skjer
40 ideer gør landbruget mere klimavenligt
1000 husstandsmøller fra Astrup til Sydkorea
Elbiler har mindre CO2-udledning end almindelige b