Læserbrev 30. december 2014 Bertel Jensen, Bjørslevvej 10, Troldhede
Fjernvarme:
Landsbyernes fjernvarmebestyrelser er ved at pakke en længe ventet julegave ud - ønsket i over 20 år.
Men hvad er der i den? En længe ønsket mulighed for biomassekedel. For nogle landsbyer er der en næsten halvering af varmeomkostningerne i udsigt, og der jubles med rette. Men samfundsmæssigt burde der vurderes på bedre løsninger, som jeg vil beskrive i det følgende.
En del af de landsbyer, der nu glæder sig over frit brændselsvalg, vil til at investere store summer i biomassekedler, selv om de allerede de fleste steder har velfungerende naturgaskedler. Er det samfundsøkonomisk klogt?
For nogle landsbyer betyder det forrentning af to anlæg - altså dobbelt kapacitet udelukkende på grund af et uretfærdigt afgiftssystem.
Samtidig med at de store centrale kraftvarmeværker bliver med anlægs- og driftstilskud tilskyndet til at øge biomasseforbruget - altså måske indkøb i et uretfærdigt marked fordi...
National målsætning
Hvad er den nationale målsætning?
- At halmen skal prioriteres til få store biometanol anlæg som for eksempel Måbjerg ved Holstebro, der planlægges til at kunne omdanne hele Region Midts halmoverskud til transportsektorens mulighed for omlægningen til delvis vedvarende drivmidler.
- At anden biomasse som affald og træflis skal prioriteres til de store centrale kraftvarmeværker som Studstrup og Herning. Således at der ud over varmen til de store byer også kan produceres el.
Mit spørgsmål er: Risikerer landsbyerne ikke at blive lokket ud i noget, der kan bliver værre end nu, hvis ikke der også følger økonomi og sikker levering med til de store investeringerne og driftsomkostninger med biomassefyr?
Kamp om biomasse
Under alle omstændigheder vil de komme til at konkurrere om en biomasse, der allerede i dag er et stort underskud af. Danmark importerer i dag allerede det dobbelte af, hvad vi selv producerer.
Det giver nogle spørgsmål og tanker:
- Skal vi i fremtiden bygge vores opvarmning på import fra udenlandske skove og import af affald?
- Er vi sikker på, at denne høst og import af skove foregår bæredygtigt?
- Har vores landsbyer og varmeværker i fremtiden råd til at varme med biomasse indkøbt i konkurrence med tilskud til de store centrale kraftvarmeværker?
- Samfundsmæssigt ville det være meget klogere at sænke afgiften på naturgasen til de barmarksværker og mindre kraftvarmeværker, der tales om. Det ville også gavne balanceringen af vindmøllestrømmen mere end store investeringer i flere små biomasseanlæg.
- Jeg synes, det er fuldkommen tåbeligt at tage den lange omvej til at få økonomi i de mindre byers opvarmning.
- Desuden er der store muligheder for opvarmning fra lokale vindmøller i det vestjyske. Der ville bedre kunne balanceres med vindmøllernes uregelmæssige produktionsoverskud og de velfungerende naturgaskedler, der allerede er. Det kunne også bedre forståelsen for de lokale vindmøller og opstillingen af landmøller generelt.
- For Troldhede er der allerede en velbeskrevet projektforslag på vej gennem de mange regler, der langsomgør, at de landsbyer, der har nærtliggende møller får en mere intelligent varmeforsyning.
Stor indsigt
- Med store varmepumper og spildvarme, solvarme eller jordvarmeanlæg kunne der etableres nogle mere intelligente og fremtidsorienterede og billigere opvarmninger af vore landsbyer. Dette er skrevet med stor respekt for, at de enkelte varmeværkers bestyrelser har stor indsigt i den viden, der ligger, og er klar over den nationale målsætning på forsyningsområdet. Så jeg misunder dem ikke at skulle beslutte sig, men jeg mener nok, at nogle kan have bragt dem fra »asken og i ilden« uden at stille garantier, der sikrer en økonomisk sikker fremtid. Og ikke som da de byggede naturkraftvarmeværker og ødelagde deres fremtid med ødelæggende afgifter og svigtende indtægtsmuligheder.
Men overordnet. Hvordan tilskynder lovgivningen og afgiftssystemet til en lokal forsyning på noget, vi har lokalt overskud af - vinden - i stedet for på noget, vi allerede har underskud af - biomasse?
