Projekt COBEN er et projekt om grøn energiomstilling i samskabelse med lokale borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Projektet har fokus på vedvarende energi, energirenovering og grøn transport.
COBEN er en vigtig del af Energi2020, der skal gøre hele Ringkøbing-Skjern kommune selvforsynende med vedvarende energi, så vi i 2020 producerer lige så meget vedvarende energi, som vi forbruger energi i hele kommunen.
Læs pressemeddelelse om COBEN-projektet her:
https://www.rksk.dk/nyheder/kommunen/marts/internationalt-moede-om-groen-omstilling-i-lokalsamfundet
Projekt COBEN er forankret i Kommunens Energisekretariatet. COBEN er medfinansieret af den Europæiske Regionale Udviklingsfond via Interreg Nordsøprogrammet. Programmet medfinansierer samlet set EUR 2.310.254, hvoraf EUR 569.644 er allokeret til projektaktiviteterne i Ringkøbing-Skjern Kommune.
De øvrige partnere i det tværnationale projekt kommer fra Tyskland, Belgien, Holland, Skotland og Norge.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte projektleder Alexander Lauring Knudsen alexander.lauring.knudsen@rksk.dk eller leder af Energisekretariatet Henning Donslund henning.donslund@rksk.dk
Forventninger til COBEN-projektet:
1. I alt vil 8-10 landsbyer, sogne og grundejerforeninger samt flere end 1000 borgere blive involveret.
2. Der gennemføres flere end 400 energitjek i private hjem.
3. Flere end 200 husejere forventes at investere i energirenovering.
4. Husejere med oliefyr tilbydes energitjek.
5. Der gennemføres Grøn Ordning projekter, f.eks. kulturelle eller informative aktiviteter.
6. 3-5 feriehusudlejningsvirksomheder tilbydes information og samarbejde om energirenovering til videreformidling til områdets mange sommerhusejere.
7. 3-4 landsbyer tilbydes rådgivning om grøn transport, og i samskabelse undersøges mulighederne for at etablere delebilsløsninger, elbiler og ladestandere.
8. Projektet undersøger om der kan skabes en teknologisk energi-sampakke, der kan give el og varme til enkeltstående huse i det åbne land til en fornuftig pris.
9. Det undersøges og der gennemføres, hvis muligt, et udbud på et fælles energiprojekt eller fælles varmeprojekt.
10. En antropologistuderende fra et dansk universitet gennemfører feltstudier og udarbejder rapport om det lokale Civic Energy Co-Creation.
11. Datagrundlaget for BBR, Co2 og Energiregnskabet forbedres.
ssn170330